Velkommen til Svenstrupvang 7.
Super velegnet til børnefamilien.
Vejen er blind og ungerne kan derfor trygt rende og lege ude foran huset.
Stisystemerne får jer hurtigt rundt, hvad enten det er til skolen, institutioner, indkøb
eller bus/tog. Alt ligger i gå afstand, hvilket gør Svenstrupvang til et rigtigt lille
smørhul.
Huset vi præsenterer er fra 1976 og byder på hele 140 m2 i ét plan. Foruden selve
huset er der 32 m2 garage og stor dejlig have, der vender helt perfekt, det være sig i forhold
til sol og privatliv.
Energimærket siger C og huset opvarmes i dag med naturgas.
Huset har en fin planløsning og egner sig helt fint til den lille nystartet børnefamilie eller jer der ønsker at downsize fra et større hus. I får stort dejligt bryggers, der også er husets indgangsparti. Bryggerset er et praktisk rum og ideelt for jer med med børn og/eller hund. 3 gode soveværelser samt et mindre værelse på 6m2, som sælger i dag benytter som walk-in. Badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Stort dejligt køkken med spiseplads og kogeø. Utrolig skøn stue og spisestue i ét. Stuen vil klart være familiens samlingspunkt. Den nyere brændeovn sikre hygge på de kolde vinterdage. Som sommeren kan havedøren bare så åben og ungerne kan løbe ind og ud af huset. Fra stuen er der udgang til stor skøn terrasse og virkelig dejlig have (ugeneret) der vender perfekt i forhold til solen.
Vi glæder os til at vise jer huset - ring for fremvisning allerede i dag.