Et perfekt mix af nyt og gammelt. Ejendommen er fra 1870 og beliggende i landzone. Her kommer I til at bo i landlige omgivelser og så er der alligevel under 2 km til nærmeste indkøb, togstation, skole mv. Jernbanelinien forbinder jer hurtigt til Køge St. og S-tog linjen.
På Ejbyvej 12B kan I nyde de landlige omgivelser, roen og den "lidt længere afstand" til naboerne.
Huset har gennem de senere år gennemgået modernisering og især tilbygningen har givet ejendommen et fedt look samt en stor dejlig stue. Bemærk de utrolig lave anvendelsesudgifter på ejendommen og energimærke B.
I får entré med plads til overtøj. Stort badeværelse med bruseniche samt gulvvarme. Stor dejlig stue med plads til både sofagruppe samt spisebord. Fra stuen er der et skønt kig til haven. Mindre men funktionelt køkken. Soveværelse med god skabsplads. Kontor. 1. salen rummer lille repos samt to soveværelser. Det stopper ikke her... Sælger har forvandlet garagen på 34m2 til "home-gym". Et super fedt rum til den aktive familie. Alternativt kan rummet nemt anvendes til andet formål.
Haven er skøn og vender perfekt i forhold til solen. Terrasse med plads til grill og hygge.
Vi glæder os til at vise jer huset - ring for fremvisning allerede i dag.