Kædevilla med god planløsning og en god udnyttelse af husets 132m2.
Husets entré byder dig velkommen indenfor og du føler dig virkelig velkommen her. Standen er god og stemningen er rigtig hyggelig. Her er stor stue med brændeovn og adgang til værelse samt udgang til haven. Stuen er meget lys pga. de store vinduespartier mod haven. Godt køkken med spiseplads hvor udsigten til de grønne områder kan nydes sammen med morgenkaffen. Der er to badeværelser, både ved entréen og i den anden ende af huset. I huset er der hele fire gode værelser samt et bryggers. Til boligen hører også et udhus/garage som kan bruges til opbevaring mv.
Både for- og baghaven er med gode terrasser med og uden overdækning og dejlig grøn. En skøn privat have.
Området: Bo midt i Greve på den gode måde. Beliggenheden er helt rolig med gode naboer og udsigt til grønne områder. Men du er samtidig tæt på stort set alt. Her er du tæt på både Waves og Greve Midtbycenter, offentlig transport i form af busser og S-togstationer og ikke mindst i cykelafstand til dejlig badestrand for både voksne og børn. Tæt på er også områder som Greve Marina Lystbådehavn og Mosede Havn hvor flere gode restauranter findes og du finder kulturoplevelser og grønne områder på f.eks. Mosede Fort. I Greve er der gode stisystemer som får børnene sikkert rundt til b.la. skoler, lokale daginstitutioner, Greve Idræts- og fritidscenter. I cykelafstand er også Mosede Havn og rigtig gode badestrande langs kysten.
Vi ser frem til at fremvise dig dette dejlige rækkehus, ring allerede i dag.