En helt unik ejendom centralt beliggende i Viby. Her får I masser af plads i smukke herskabelige omgivelser. Ejendommen er opført i 1920 og er løbende blevet renoveret og moderniseret med respekt for byggestilen. Hvis I er ude efter noget særligt behøver I ikke kigge meget længere....
Huset rummer 179 rigtig gode m2, lille kælder på 8 m2 (måske en lille vinkælder), udhus på 30 m samt masser af disponible m2 på 2. salen. Taget er skiftet i 2008 til sortglaseret tegl.
Ejendommen består af: Entré med masser af plads til sko og overtøj, ideel for børnefamilien. Gæstetoilet. Stort lækkert køkken-alrum med plads til stort spisebord, et perfekt samlingssted for hele familien og et skønt sted af have gæster. Vikualierum og lille kælder. Fra køkkenet adgang til to smukke stuer med karnap og kig til gaden. Super god loftshøjde, trægulve og smukt lysindfald giver en helt speciel stemning. 1.salen: Stort badeværelse med bruseniche og badekar. I dag 3 gode store værelser, hvor der nemt kan etableres et 4. værelse. 2. salen: Stort disponibelt rum, der kan benyttes til lidt af hvert. Eminent udsigt fra den lille balkon. Gæstetoilet.
Huset oser af charme og den gode stemning fortsætter i haven, der er perfekt orienteret mod syd og altså byder på sol gennem hele dagen. Her får I plads til både voksne og børn, leg og afslapning og er omgivet af smuk, gammel beplantning. Udhus/anneks med vaskerum. Pergola. Stor lækker terrasse. Nyere flot flisebelægning.
Her er virkelig tale om en af de slags huse, der fra første blik ikke skuffer, men som i den grad overrasker jo længere I bevæger jer ind i denne indbydende bolig.
Beliggenheden lader ikke meget tilbage at ønske sig. Her bliver I en del af et hyggeligt og roligt villakvarter, En kort cykeltur for børnene til og fra skole. Her er desuden indkøbsmuligheder, gode offentlige transportforbindelser og flere daginstitutioner indenfor gåafstand af huset.
Vi glæder os til at vise jer huset, ring for fremvisning allerede i dag.