Velkommen til Skovvej 18
Dette fine gule murstenshus er opført i 1967 og har tegl på taget.
Boligarealet er 108m2 og grundens størrelse er 700m2. Ønsker man at tilbygge er bebyggelsesprocenten 25%.
Garage / Carport findes på husets østlige side hvor også hovedindgangen er.
Huset indvendigt, som der pt. ikke er billeder af trænger til den helt store tur, så dette er vist det man betegner for et rigtigt håndværkertilbud. Men med gode solide mursten og et tegltag som har en rigtig fin rapport (alder dog ukendt) er dette netop huset der er værd at arbejde videre med. Med en opdatering af træværk, ventilation til undertag og nye vinduer så har du hurtigt sikret husets klimaskærm for de næste mange år.
Haven er ikke værd at skrive hjem om. Så her er det forfra.. Men den kan blive rigtig fin!
Beliggenheden er god og central. Huset ligger kun få hundrede meter til byens indkøb og stationen, hvorfor hverdagen herfra bliver nem. Havdrup Nyskov ligger ligeledes tæt på boligen og ideel for jer, der gerne vil have lidt grønt at gå tur i.
Bestil en fremvisning, vi glæder os til at vise jer boligen!