Velkommen til Ørstedvej 32
En fantastisk charmerende ejendom hvor hovedhuset er opført i år 1850 og hele ejendommen byder på hele 561m2 hvoraf de 200m2 (hovedhuset) er registeret som boligareal. Her har man 5 værelser og 2 badeværelser.
Der blevet lagt nyt tag på boligen i 2023 og med kvisten bygget op i hardyplank så er den nemlig vedligeholdelsesfri, samt nye energirigtige vinduer.
I det smukke hovedhus fremstår alle faciliteterne flotte og velholdte og hele villaen fremstår lys og indbydende. Der er ny gulvvarme i køkkenet og nyt hyggeligt og funktionelt rødt linoleumsgulv. Man må sige at køkkenet er husets hjerterum. Lyset strømmer ind og med udsigt til grønne områder både den ene- og den anden retning er det virkeligt et skønt sted at opholde sig.
Udover hovedhuset har grunden 2 store bygninger. Bygning nr. 2 er hele 218m2 og kan bruges til rigtig mange ting. I dag er det et kreativt værksted og arealet mod vejen er tidligere brugt som udstillings- og salgslokale da synligheden er rigtig god. Bygning nr. 3 er på 143m2 hvoraf de 57 er registeret som indbygget garage.
Her er en fantastisk stemningsfuld have med gammel beplantning og flere charmerende terrasser, hyggekroge og køkkenhave. Den store plæne lægger op til leg og sjov og her kan både børn, voksne og haveentusiaster udfolde sig frit. Vi glæder os meget til at vise jer rundt og sammen med jer finde ud af hvordan denne spændende ejendom bedst favner lige præcis jeres behov.
Området overfor er et grønt område hvor børnene frit kan lege, der kan grilles på fælles grill samt anvendes spisepladserne under tag. Her mødes områdets naboer et par gange om året og hygger og der er også flere gode loppemarkeder.
Ørsted er placeret mellem Havdrup og Viby Sj og beliggende i landzone. Landsbyen har sin egen kirke og præstegård, samt forsamlingshus. Her er masser af natur rundt omkring i byen og meget fredfyldt.