Akacievangen 9, 4622 Havdrup

Til jer der selv ønsker at modernisere

Velkommen til Akacievangen 9.

Ejendommen er opført i 1974 og har indtil nu kun haft én ejer. Huset er på 130 m2 + 26 m2 indbygget udestue. Dertil er der garage samt et hav af skure og overdækket terrasse mv. (Bygningerne fremgår ikke på BBR). Grunden er 800 m2 og haven er skøn med flot beplantning og frugttræer.
Akacievangen er en særdeles rolig beliggenhed - et rigtig lille smørhul. Her kan ungerne trygt lege på vejen. Institutioner og skole er alt sammen i gå afstand fra boligen. Indkøb samt offentlig transport er ligeledes i overkommelig afstand. Med andre ord bliver hverdagen herfra nem. Stisystemerne får jer nemt rundt i byen. Foreningslivet i Havdrup er godt.
Huset henvender sig til jer der selv ønsker at modernisere. I får 2 soveværelser (kan nemt blive 3). Stue samt udestue i ét. Der er et skønt lysindfald. Køkken med spisekrog. Bryggers. Gæstetoilet. Badeværelse. Entré samt fordelingsgang. Gennem garagen tilgår man skur(e) samt endnu en udestue/overdækket terrasse.

Til jer der ønsker at skabe jeres eget. Ring for fremvisning allerede i dag.